

God plads til både par og børnefamilien
Vores udlejningsvogne er indrettet med fokus på komfort og hygge for op til 5 personer (2 voksne og 3 børn). Indenfor finder I en dejlig fransk seng til de voksne, en hyggelig siddegruppe og tre køjer til børnene (bemærk: max. 70 kg pr. køje).
Vi ved, at forteltet ofte er der, ferielivet leves. Derfor er alle vores vogne udstyret med store fortelte med fast trægulv, så I altid går tørskoet rundt. Her er spiseplads til 5 personer, hvor I kan nyde måltiderne eller spille spil til langt ud på aftenen. Køkkenet er naturligvis udstyret med alt nødvendigt service og grej, så I let kan lave mad. I skal blot medbringe jeres eget sengelinned – dyner og puder har vi sørget for.
Vælg jeres udsigt: Panorama eller hyggekrog?
Hos os behøver du ikke eje din egen vogn for at få den fulde campingoplevelse. Vi udlejer tre skønne Adria Altea campingvogne, der alle er placeret, så I får mest muligt ud af vores smukke natur. Det er den oplagte løsning til både weekendopholdet og sommerferien.
- Plads til 2 voksne og 3 børn
- Fortelt med fast trægulv
- Fuldt udstyret køkken
- Dyner og puder inkluderet

Foretrækker i at bo centralt og samtidig have delvis udsigt over vandet, skal i vælge en af vores Adria Altea 522 modeller på plads nr. 149 og 150. De ligger i et hyggeligt område med kort afstand til servicebygninger og legepladsen.

Er I til den helt store udsigt, skal I vælge vores Adria Altea 563 på plads nr. 47. Det er en af pladsens bedste udsigtsposter – den ligger højt placeret i terrænet og byder på en betagende 180 graders panoramaudsigt over vandet.
Priser for leje af campingvogn
Herunder finder du priserne for leje af vores Adria campingvogne. Priserne varierer efter sæson og varighed.
Højsæson: 24. juni – 24. august samt Påske, Kr. Himmelfart og Pinse
- Udlejningsvogn pr. uge5.000 DKK
Inkl. 6 personer
- Strøm pr. kWhVariabel*
*Prisen på strøm kan ændre sig gennem hele sæsonen.
Lavsæson: 11. april – 23. juni + 25. august – 14. september
- Udlejningsvogn pr. nat600 DKK
Inkl. 6 personer
- Strøm pr. kWhVariabel*
*Prisen på strøm kan ændre sig gennem hele sæsonen.
Betingelser
- I højsæsonen udlejes campingvognen for min. 7 overnatninger (lørdag til lørdag), i lavsæson for min. 2 overnatninger.
- Der opkræves 1000 DKR. i forudbetaling umiddelbart efter bestilling, restbeløbet betales ved ankomst.
- Det lejede kan tages i brug fra kl. 15.00 og skal forlades inden kl. 11.00.
- Campingvognen skal efterlades pænt opryddet OG rengjort inden afrejse. Såfremt dette ikke er tilfældet opkræves et rengøringsgebyr på 500 DKK.
- Der er dyner og puder inkluderet, medbring selv sengelinned.
- Tobaksrygning er ikke tilladt indendørs i campingvogn eller fortelt. Husdyr ikke tilladt.
Her finder I vores udlejningsvogne
På kortet herunder kan du se præcis, hvor vores udlejningsvogne er placeret på plads nr. 47, 149 og 150.
Se pladsoversigt
Få et visuelt overblik over pladsen og se placeringen af vores udlejningsvogne, servicebygninger, legepladser og fællesområder.
Oplevelser lige uden for døren
Med en udlejningsvogn som base har I det perfekte udgangspunkt for eventyr i Sønderjylland – uanset om I er afsted som par eller børnefamilie.
Tag en dagsudflugt til LEGOLAND, brænd krudt af i Jump-A-Lot, eller nyd stemningen på det smukke Gram Slot. I kan også forkæle den søde tand med en tur i Pandekagehuset. Mulighederne er mange, inden I vender hjem til roen og hyggen i forteltet.
Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os. Vi vender retur hurtigst muligt.


