
Rene Jakobsen synger Kim Larsen

Er du klar til en musikalsk rejse gennem Christianshavn, over Langebro og direkte ind i hjertet af den danske sangskat? Med showet “DET BEDSTE TIL DIG OG DINE VENNER” inviterer sanger og entertainer René Jakobsen dig og dine gæster på en festlig og kærlig hyldest til Danmarks mest folkekære musiker – Kim Larsen.
Men hvor begynder man, når man skal hylde et ikon? René Jakobsen tager sit afsæt i Danmarks mest solgte album nogensinde, “Midt Om Natten” fra 1983, og guider publikum sikkert og charmerende gennem Kim Larsens imponerende musikalske univers. Turen går fra Gasolin’-årene og helt frem til Kjukken – med overskud, nærvær og stor respekt for originalerne.
Undervejs lægger vi vejen forbi Østre Gasværk, checker ind på Byens Hotel, synger med på Kvinde Min, drømmer os væk med Susan Himmelblå og sejler ud med Jutlandia og Sømanden Will Den Fromme. Publikum møder naturligvis også Rita, Joanna, Fru Sauterne, Inga og Katinka, De Smukke Unge Mennesker, Mig og Molly, Tarzan Mama Mia, Pianomand – og synger med på klassikere som Haveje, Papirsklip, Køb Bananer og Midt Om Natten.
René Jakobsen leverer det ene ikoniske Kim Larsen-hit efter det andet – med smittende humør, stærk vokal og et nærvær, der rammer lige dér, hvor minderne bor.
Der er garanti for stemning, fællessang og fest. Du må synge med, danse, klappe, nynne – eller bare læne dig tilbage og nyde en stund fyldt med Kim Larsen-sange, vi alle kender, elsker og aldrig glemmer.
Baren og salg af pølser og brød åbner kl. 18.00.
(Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer)
